Højskole

Sportshøjskole udvider med 1100 kvadratmeter

Stor succes og øget tilgang giver behov for flere kvadratmeter til aktiviteter - klatre og styrkeunivers på vej

Sådan placeres klatre- og styrkeuniverset i forhold til de øvrige bygninger.
Sådan placeres klatre- og styrkeuniverset i forhold til de øvrige bygninger.

Opdateret kl. 12:19

AALBORG: Aalborg Sportshøjskole har stor succes og en øget tilgang af elever. Derfor har skolen gennem længere tid arbejdet med planerne om at udvide faciliteterne på højskolen for derved at samle flere af aktiviteterne på egen matrikel og derved være med til at skabe endnu større sammenhæng fagligt og socialt, fortæller forstander Rasmus Krogh.

Aalborg Sportshøjskole udvider med et 1100 kvadratmeter stort klatre- og styrkeunivers.

I dag er skolens træningscenter placeret to-tre kilometer fra højskolen. Det samme er gældende for klatrefaciliteterne, som er placeret i Nørresundby, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor har det været et stort ønske om at få disse faciliteter tætter på højskolen.

Det nye klatre- og styrke-univers indeholder frivægtstræning, maskiner, et stort crossfit-område, klatrevæg i 12 meters højde, bouldering samt forskellige udendørstræningsområder.

Den nye udvidelse placeres i skolegården og bliver derved en central bygning på højskolen. Samtidig giver placeringen en god synlighed til Annebergvej.

De nye klatrefaciliteter medfører også, at Aalborg Klatreklub flytter fra deres nuværende placering i Nørresundby til Aalborg Sportshøjskole på Annebergvej 55.

- Jeg ser frem til et godt samarbejde med klatreklubben og byder dem velkommen til Aalborg. Med så fantastiske klatrefaciliteter i international topklasse udvider vi samtidig med en klatrelinje, som udbydes hele året, siger forstander Rasmus Krogh.

Det første spadestik til den ny udvidelse er netop taget med deltagelse af bygherrerådgiver, totalentreprenør, arkitekten, rådgivende ingeniør, skolens bestyrelse, Aalborg Klatreklub og naboerne.

Hvis alt går efter planen, skulle byggeriet gerne stå klar til skolens nye elevindtag søndag 12. august 2018.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden