Sprællevende Beatles

The Beattrio og Per Wium hyldede Paul Mccartney og Sgt. Pepper på Frederikshavn Bibliotek

Journalist og forfatter Per Wium har siden 2008 holdt mere end 500 foredrag og kurser om The Beatles og deres musik.
Journalist og forfatter Per Wium har siden 2008 holdt mere end 500 foredrag og kurser om The Beatles og deres musik. Kurt Bering

John Lennon blev brutalt myrdet på åben gade i New York den 8. december 1980, og kræften tog George Harrison i november 2001.

The Beatles var for længst opløst som gruppe, men musikken fra de fire Liverpooldrenge, der ændrede musikhistorien, er stadig sprællevende og en fast del af flere generationers daglige dna.

Utallige Beatles-kopiband holder gang i myten og spiller "som var The Beatles stadig iblandt os".

The Beattrio, tre halvvoksne drenge fra Thy, for eksempel, der turnerer sammen med Per Wium, manden bag bogen "Beatles for alle" og Facebooksiden af samme navn.

Paul McCartney som tema

I år har de Paul McCartney som tema, og det er mindst to grunde til.

18. juni fylder "Macca" 75 år, og den 1. juni er det 50 år siden The Beatles’ ikoniske album Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band ramte pladebutikkerne og skrev sig ind i musikhistorien. Som det mest stilskabenede og revolutionerende album nogensinde.

- The Beatles var holdt op med at turnere og nød at være kunstnere, der kunne koncentrere sig om at udvikle musikken. De lyttede til avantgarde og Jimi Hendrix og havde antennerne ude efter nye indtryk, forklarede Per Wium fra scenen på Frederikshavn Bibliotek fredag aften, hvor The Beattrio gav tre livenumre fra "Pepper", titelmelodien samt "Getting Better" og "Fixing A Hole".

"Sgt. Pepper" er netop genudgivet i en 50-års jubilæums udgave med hidtil ikke udsendte versioner, stereo- og mono-udgaver, booklet og jeg skal komme efter dig, og salget af vinylplader er det seneste år fordoblet. Midt i den digitale stormflod rækker vi ud efter den mere håndgribelige, analoge levevis, og den levende musik.

The Beattrio lagde ud med en akustisk afdeling med tidlige Beatlesnumre som "I Saw Her Standing There", "All My Loving" og "Eight Days A Week", inden de satte strøm på efter pausen og gik om bord i evigtunge Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden