Spritbilist tog flugten på strand
En 48-årig mand forsøgte at stikke af fra politiet på Ejstrup Strand
Opdateret 21. august 2012 kl. 09:10
EJSTRUP: En 48-årig mandlig bilist gjorde det ekstra svært for sig selv, da han mandag eftermiddag forsøgte at stikke af fra politiet.
En patrulje ville stoppe manden på Ejstrup Strandvej, fordi de havde mistanke om, at han kørte spirituspåvirket. Men den 48-årige havde ikke tænkte sig at tale med politiet, men valgte i stedet at forsøgte at køre fra patruljen på Ejstrup Strand, oplyser vagtchef hos Nordjyllands Politi, Per Jørgensen.
Efter et stykke tid med politiet i hælene, besluttede den 48-årige sig for at parkere bilen i vandkanten og fortsætte flugten til fods. Og her blev det for alvor svært for manden - han løb nemlig ud i vandet og stillede sig på en revle.
Inde på land ventede betjentene bare på at manden kom på andre tanker. Det gjorde han efter en halv time, hvor han kom ind på stranden igen.
Den 48-årige bliver nu sigtet for spirituskørsel.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.