Tved

Stålmanden fri som en fugl

Der er både langt ned og langt hjem, når Jørgen Jensen er på arbejde, men sådan fungerer det bedst

Jørgen Jensen finder ro ved sit arbejde. Særlig er han glad for at arbejde langt væk, gerne i et andet land. Foto: Ole Iversen
Jørgen Jensen finder ro ved sit arbejde. Særlig er han glad for at arbejde langt væk, gerne i et andet land. Foto: Ole Iversen

Opdateret kl. 15:27

TVED: Alverdens stålelementer køres ind på byggepladsen, og Jørgen Jensen hiver værktøjet frem for at skrue delene sammen. Det er rutine - han ved, hvordan det skal gøres: hold overblikket og skru stålelementerne sammen.

Alligevel er det ikke endnu et projekt i rækken:

- Der er aldrig en dag, der er ens. Jeg oplever noget nyt hver dag. Kan du ikke se, hvorfor det er her er det bedste, jeg kan lave, siger han med et stort smil og iver i kroppen, da en stor, orange lift langsomt sender os ti meter op i luften.

Friheden er nødvendig

De seneste otte år har 54-årige Jørgen Jensen arbejdet som montør for stålfirmaet CSK. Arbejdet består i at sætte stålelementer op i nye bygninger, så andre håndværkere kan tage opgaven videre derfra. Lige nu er det projekter i Thy, der sættes op, selvom Jørgen Jensen sjældent har opgaver på hjemegnen. Han arbejder i hele Norden.

- Det er en livsstil. Men jeg kan lide det. Jeg vil helst have de opgaver, der er et stykke væk, siger Jørgen Jensen.

Han nyder at komme væk, tale med nye mennesker og være i et nyt land.

- Det giver ro. Når man først har været haft den her arbejdsform, kommer man ikke tilbage til et almindeligt job, siger han.

Og det er ikke kun på arbejdspladsen, Jørgen Jensen har brug for luft under vingerne. Når han endelig er hjemme i Thy, bruger han tiden på at køre væk på to hjul. V-Rod Black Night Special er navnet på Jørgen Jensens tohjulede ven, en Harley Davidson. Ligesom arbejdet giver det ro i kroppen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden