Lastbilkørsel

Ståltransport overgår til lokal vognmand

Syv nye ansatte i Nørager Vognmandsforretning efter samarbejde med Dansk Profilteknik

Dansk Profilteknik i Terndrup og Nørager Vognmandsforretning har indgået samarbejde. Privatfoto
Dansk Profilteknik i Terndrup og Nørager Vognmandsforretning har indgået samarbejde. Privatfoto

REBILD: Nørager Vognmandsforretning og Dansk Profilteknik i Terndrup har indgået et samarbejde, hvor vognmandsforretningen overtager al transport og logistik fra Dansk Profilteknik og fremover skal stå for alle leverancer i Danmark og Tyskland.

Det oplyser de to virksomheder i en pressemeddelelse.

Dansk Profilteknik, der udvikler og producerer stålprofiler, har ønsket at fokusere på kerneforretningen. Derfor indgik de tidligere på året et tæt samarbejde med svenske Areco om udvikling og vækst i virksomheden. Samarbejdet med Nørager Vognmandsforretning er derfor et naturligt næste skridt i denne strategi, forklarer Klaus Gade fra Dansk Profilteknik.

- Med samarbejdet med Nørager Vognmandsforretning kan vi nu koncentrere os 100 procent om det, vi er bedst til, nemlig at producere stålprofiler. Samtidig giver det os en større fleksibilitet med hensyn til levering af vores produkter.

Syv nye ansatte i Nørager

For Nørager Vognmandsforretning betyder samarbejdet en betydelig udvidelse af forretningen - både hvad angår geografi og transportmuligheder. Vognmandsforretningen går fra primært at være en nordjysk virksomhed til nu at dække hele Danmark og Tyskland.

Vognparken er blevet udvidet med fem nye specialbiler med kran, hvilket betyder nye transportmuligheder for de mange nordjyske kunder. De kan nu få fragtet gods som for eksempel industrigods, byggematerialer og landbrugsmaskiner til Nordjylland fra hele Danmark og Tyskland.

- Samarbejdet med Dansk Profilteknik giver os mulighed for at komme ud i verden. Samtidig er vi glade for, at vi kan skabe nye lokale arbejdspladser, da vi skal have ansat syv nye medarbejdere, siger René Jensen fra Nørager Vognmandsforretning.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden