Staldbygning gik op i flammer
En brand i et fyrrum bredte sig til staldbygning i Bindslev
Opdateret kl. 19:19
BINDSLEV: En staldbygning ved en ejendom på Åsenvej i Bindslev gik tirsdag eftermiddag i flammer.
Branden opstod omkring klokken 13.30 i et fyrrum, der ligger i forlængelse af staldbygningen. Herfra bredte flammerne sig og fik et godt tag i staldbygningen, der også indeholdt beboelse. Bygningen blev kraftigt beskadiget, men ingen personer eller dyr kom noget til ved branden.
Det var beboerne selv, der opdagede ilden, oplyser politiet.