Udenrigspolitik

Stand up for your rights

Udviklingsminister Christian Friis Bach (RV) besøgte Fjerritslev Gymnasium for at tale om menneskerettigheder, demokrati og udvikling

For damen i baggrunden er menneskerettigheder lig med en vaskemaskine.
For damen i baggrunden er menneskerettigheder lig med en vaskemaskine. Foto: Henrik Bo

JAMMERBUGT: Til tonerne af Bob Marleys reggae-hit, ”Get up, stand up”, tonede udviklingsminister Christian Friis Bach (RV) frem i en fyldt aula på Jammerbugt Gymnasium, hvor han den næste time forklarede, hvordan menneskerettigheder og demokrati fungerede i andre lande.

Menneskerettigheder involverer blandt andet ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, respekt for privatliv. Men det kan også være helt andre ting, forklarede ministeren:

Christian Friis Bach viste videoklip og billeder af rettighedsforkæmpere som Martin Luther King, Mandela, Dalai Lama og mindre kendte som Bouazizi, frugt- og grøntsælgeren fra Tunesien, der startede det arabiske forår ved at sætte ild til sig selv i protest mod desperate fremtidsudsigter.

Der var ikke den store spørgelyst efter foredraget. Det sluttede nemlig lige præcis på samme tidspunkt, som skolebussen skulle køre, kl. 13.25.

Ministeren var tilfreds med mødet, som han håbede kunne inspirere de unge mennesker.

- Jeg håber, det kan få dem til at tænke over, at det nytter at kæmpe for sine rettigheder, og at de forstår, at der ligger store muligheder og venter, især i Vestafrika og Asien, sagde Christian Friis Bach, inden han hastede videre til Aalborg Universitet.

Mødet på Fjerritslev Gymnasium var arrangeret af Radikale Venstre i Jammerbugt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden