Virksomhedsøkonomi

Steakhouse i Friis bløder

Butikscentrets eneste restaurant er økonomisk hårdt ramt

Friis Modern Steak House er ligesom andre lejere i Friis ramt af manglende salg. Arkivfoto: Lars Pauli
Friis Modern Steak House er ligesom andre lejere i Friis ramt af manglende salg. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

AALBORG: Det er ikke kun butikkerne i butikscentret Friis, der mangler kunder og dermed indtægter.

Også butikscentrets eneste egentlige spisested - kokken Morten Nielsens Friis Modern Steakhouse - er økonomisk ramt af centrets problemer. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Krisen fremgår med al tænkelig tydelighed af den årsrapport for 2011, som Friis Modern Steakhouse APS, der driver spisestedet, har afleveret til Erhvervsstyrelsen.

Revisor tager forbehold

I årsregnskabet tager selskabets revisor - statsautoriseret revisor Henrik Glanz - forbehold for, om selskabet kan fortsætte driften.

- Der er væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at forsætte driften som følge af likviditetsmæssige vanskeligheder, skriver revisor.
Revisor vurderer altså, at det er usikkert, om der er penge nok i kassen til at finansiere den fremtidige drift af spisestedet med.

Egenkapitalen er væk

Friis Modern Steakhouse har i de to seneste regnskabsår haft et samlet underskud på knap 1,3 millioner kroner.

Og egenkapitalen - formuen - var ved årsskiftet på minus 1,2 millioner kroner.
Selskabet skylder altså mere væk, end der er værdier for.

Offer for centrets problemer

Morten Nielsen mener, at hans spisested økonomisk set er et offer for Friis´ generelle problemer med kundestrømmen.

- Vores salg har skuffet meget i forhold til budgettet og er for lavt i forhold til vores faste omkostninger, siger han.
- Vi er hårdt spændt for med hensyn til likviditeten, men vores leverandører får deres penge til tiden, fremhæver han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden