Miljø

Stena skal spare, men ingen aktuelle planer i Danmark

Skærpede miljøkrav koster rederiet 364 millioner kroner

Stena Lines M/F ”Trelleborg” skal ikke længere besejle ruten Trelleborg- Sassnitz
Stena Lines M/F ”Trelleborg” skal ikke længere besejle ruten Trelleborg- Sassnitz

Opdateret 27. september 2014 kl. 16:05

FREDERIKSHAVN / GÖTEBORG: Selvom rederiet Stena Line har arbejder på at forbedre resultatet med 1,3 milliard kroner frem mod 2015, er der ikke aktuelle planer om personalenedskæringer i Danmark.

Det fastslår salgs- og markedschef Thomas Christiansen, Stena Line Danmark.

For rederiet som helhed kan den planlagte reduktion af omkostningerne, kombineret med nye miljøkrav, på sigt berøre 800 personer, bekræfter kommunikations chef Jesper Waltersson, Stena Line, Göteborg.

- Men vi er ikke gået ud med noget varsel, og vi har ikke defineret i hvilket land, det kan komme til at slå igennem, siger han.

Stena Line har omkring 100 ansatte i 75 ansatte i Frederikshavn, og et mindre antal i Grenå og Esbjerg.

I hele rederiet er der 6000 ansatte i 23 lande.

Løbende dansk tilpasning

- Stena har som helhed en udfordring, men lige nøjagtigt Stena Line Danmark har løbende tilpasset forretningen, siger Thomas Christiansen.

Spareprocessen har været i gang i 16 måneder, men Stena har selv bidraget til at bringe den på offentlighedens dagsorden igen med en pressemeddelelse om de forventede konsekvenser af de nye grænser for svovlindhold i skibenes brændstof: meromkostninger på 364 millioner danske kroner.

Fra nytår må skibe, der sejler i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal, kaldet det nordeuropæiske SEAC-område, ikke bruge brændstof med over 0,1 procent svovlindhold. Det er 90 procent under den gældende grænse.

Aftalen herom blev tiltrådt af FNs maritime organisation, IMO, allerede i 2008, men Stena mener, at overgangen er for kort.

- Vi er positive, når det gælder miljøforbedringer, så længe reglerne er ens for alle og indføres i et tempo, hvor vi og vores kunder kan følge med. Desværre er det ikke tilfældet med de nye svovlregler. Set ud fra et økonomisk synspunkt er dette en af de mest negative beslutninger siden afskaffelsen af det toldfri salg, mener adm. direktør Carl-Johan Hagman.

De skærpede svovlkrav betyder, at Stena Lines fragtkunder vil opleve, at priserne stiger omkring 15 procent, oplyser han.

Lavpris-strategi fastholdes

Salgs- og markedschef Thomas Christiansen har ikke noget bud på, om om passagerpriserne også går op.

Tværtimod fremhæver han, at Stena generelt har sænket priserne på billetterne over de sidste to år.

- Stena vil være et lavprisfærgeselskab med samme sikkerhed, samme service, men billigere priser. Den strategi fastholdes og derfor bliver denne plan sat i værk, siger han.

Stena Line har treruter i Danmark - Frederikshavn-Oslo, Frederikshavn-Gøteborg og Grenaa-Varberg - men ingen af dem berøres.

Derimod taget rederiet allerede på tirsdag en af færgerne ud af ruten Trelleborg - Sassnitz.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden