Stensikkert
DÅB: Vi har haft royalt besøg i Gug; det er ganske vist 500 år siden, men alligevel. Anledningen var en strid mellem to landmænd om, hvor skellet var. Så da kong Christian 2., i en anden anledning, var på Aalborghus Slot, lagde han vejen om ad Gug for at afgøre tvisten. Kongen tog et af vagternes spyd og trak en streg i jorden, hvor skellet skulle gå. Til minde om det har der siden da stået en urokkelig sten, som skolebørnene i Gug Skole muntrer sig med at klatre på. Historien brugte pastor Jens Brun som dåbstale, til to forældrepar, 2. påskedag. Og hvad skulle han mene med den? Jo, dåben, som forældrene kom med deres børn til, er også urokkelig, som døbefonten, og skelsættende. Jesus sagde efter sin opstandelse: "Den, der tror og bliver døbt, skal frelses." Hvis vi har lyttet efter i regnetimen, ved vi, at faktorernes orden er ligegyldig. Så selvom et lille barn ikke har et sprog, og dermed ikke en formuleret tro, er der banet vej for den gennem oplæring og konfirmandundervisning. Og med en dåbsattest i hånden er du og jeg også bevidnet døbt. Hvis troen er til stede, er vi helt sikkert også frelst. Danmark har nu også sin egen dåbsattest. Det er stensikkert. Den store Jellingsten er Skandinaviens største og prægtigste runesten, også kaldet "Danmarks Dåbsattest". Den er udstyret med kristne symboler, bl.a. en kristusfigur og runeskrift, rejst ca. 965 af Harald Blåtand, der gjorde danerne kristne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.