Stenum

Stenum er nærmest mørkelagt

Borgerforening og kirke ønsker bedre gadebelysning

Arkivfoto
Arkivfoto

STENUM: Der er meget mørkt om aftenen i Stenum.

Det er baggrunden for, at borgerforeningen og Vesterkirken i en samlet henvendelse til Brønderslev Kommune foreslår bedre gadebelysning i Stenum.

- Det er især galt på Nattergalevej og en lille del af Løkkenvej fra Nattergalevej og ind mod bybebyggelsen. Det drejer sig angiveligt om seks-syv gadelygter, påpeger Merete Brinkmann Nielsen på vegne af borgerforeningen og Vesterkirken.

Begrundelsen er at området er totalt mørkelagt efter solnedgang.

- Vi er blevet præsenteret for problemet af mange. Dels på grund af, at kirkens indgangsparti henligger i mørke, dels af hensyn til de mange, som går aftenture. De går i fare på Løkkenvej og Nattergalevej, mener Merete Brinkmann Nielsen.

Gå til relaterede emner

Forsiden