Skolevæsen

Stidsholt slår dørene op

Efterskolernes dag - hvor du kan se, hvad du og dine forældre kan se, hvad der sker på skolen

Så slår Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole dørene op den 28. september - samtidig lancerer skolen en spritny hjemmeside. Her er det nu elevhold. Privatfoto.
Så slår Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole dørene op den 28. september - samtidig lancerer skolen en spritny hjemmeside. Her er det nu elevhold. Privatfoto.

SÆBY: Bliv klogere på Stidsholt efterskole, når idrætsefterskolen søndag 28. september holder åbent hus på Efterskolernes Dag.

Efter frokost - fra 13-17 er alle skolens elever og lærere parat til at tage imod gæsterne og vise dem rundt og fortælle om Stidsholts mange tilbud.

Skolens fem idrætslinjer badminton, fitness, fodbold, håndbold og svømning præsenterer sig, ligesom gæsterne får en orientering om skolens boglige undervisning. Stidsholts køkken er legendarisk for sine mange lækkerier, derfor er der også smagsprøver fra køkkenet og mulighed for at få en snak med nogle af skolens ansatte.

Stidsholt lancerer netop denne dag en ny og meget spændende hjemmeside. Den er bygget op med fakta om skolen, små filmklip og billeder fra skolens hverdag.

På hjemmesiden er der link til Stidsholts facebookside, hvor der dagligt lægges billeder ind, og hvor alle på den måde kan følge med i skolens hverdag.

Du kan se mere på www.stidsholt.dk.

Gå til relaterede emner

Forsiden