Stilladsplader styrtede ned
Byggeplads på Kastetvej i Aalborg spærret af i nogle timer på grund af fare for plader, der blæste ned
AALBORG: Beredskabscenter Aalborg måtte ved 19.20-tiden lørdag aften rykke ud og afspærre et område ved et byggeri i den østlige ende af Kastetvej.
Her var plader fra et stillads blæst ned i den ind imellem lidt kraftige vind.
- Tre plader, som arbejderne bruger til gå på, når de er på arbejde på bygningen på Kastetvej, var faldet ned - den øverste fra tredje sals højde - heldigvis uden at nogen kom til skade, fortæller indsatsleder René Kærup fra Beredskabscenter Aalborg.
Ikke fare for flere nedstyrtninger
Beredskabet vurderede, at de ikke umiddelbart var fare for nedstyrtning af yderligere plader, så derfor blev kun det fortov, hvor stativet var opstillet, afspærret for folk.
- Var der risiko for flere nedfaldende plader, så havde vi måttet afspærre hele gaden. Nu har vi kontaktet stilladsfirmaet Bera, så de kan komme og sikre stilladset, så der ikke kan ske yderligere nedstyrtninger, konstaterer indsatslederen.
Når det er sket ophæves afspærringen igen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.