Stinesminde nær mål
Rådgiver faldt til nænsom bearbejdning af det lille fiskerleje i 2016
STINESMINDE: Arkitekt Morten Thomassen, Mariager, er udpeget som rådgiver for den forestående, nænsomme landskabsbearbejdning i havneområdet i Stinesminde.
Den foregår i år - tager sin start i foråret og ventes afsluttet i efteråret 2016.
Projektet indgår i i yderområdekampagnen ”Stedet Tæller” og støttes med den million kroner af Realdania, hvortil kommer 2.550.000 kroner fra Mariagerfjord Kommune, hvoraf halvdelen skal bruges til at renovere havnemolen.
Fjordens mindste destination
Visionen lyder på, at fiskerlejet Stinesminde skal være fjordens mindste destination.
En tidslomme, hvor det stille friluftsliv, tyve-minutters turisterne og de, der har hjemme her, kan mærke skønheden i det enkle og naturnære. Det sted hvor land og vand er vokset tættest sammen, og hvor fjorden synes uendelig.
Og der hersker store forventninger til, at arkitekt Morten Thomassen fra ”genbo fjordbyen” Mariager lige over for Stinesminde er den rette til at rådgive om og indfri de idéer og visioner, som ligger til grund for projektet.
Renovering af mole og pakhus
Projektet blev for et par år siden udviklet i et samarbejde mellem Stinesminde Borgerforening og Mariagerfjord Kommune.
Det omfatter en nænsom landskabsbearbejdning i havneområdet i Stinesminde og renovering af det gamle pakhus, så det kan anvendes til opholdsfaciliteter.
Samtidig vil man formidle Stinesmindes kulturhistorie baseret på de lokale beboeres egen viden og historie.
Sideløbende med projektet vil der også, som et rent kommunalt finansieret projekt, ske en renovering af den vestlige mole i havneanlægget, der i dag fremstår noget nedslidt.
Som nævnt går halvdelen af den kommunale bevilling på godt 2,5 millioner kroner til at renovere havnemolen for.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.