Stinnes Badehus fik hård fødsel

Efter masser af tovtrækkeri med Naturstyrelsen fik Løgstør nyt badehus - et lille et af slagsen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

LØGSTØR:Der blev ikke sendt ret mange varme tanker afsted fra brinkerne langs Frederik den Syvendes Kanal mod embedsmændene i Naturstyrelsen i København, da Løgstør indviede et nyt badehus på havnen.

For Naturstyrelsen er skyld i, at huset kun blev på 50 kvadratmeter, mens både kommunen og byen havde ønsket sig noget der var tre gange større.

Tanken var at badehuset, der erstatter et gammelt og udtjent et af slagsen, skulle have været hjemsted for en lang række havneaktiviteter.

Vesthimmerlands Kommune havde derfor tænkt store tanker og slået masser af fine arkitektstreger, men da ansøgningen havnede i Naturstyrelsen blev den store håndbremse trukket.

Holdningen i styrelsen var nemlig, at der under ingen omstændigheder kunne være tale om at etablere et hus større end det gamle. Det ligger nemlig lige op ad fjorden og derfor indenfor strandbeskyttelseslinjen, hvor der er restriktive regler.

Både den konservative formand for teknik og miljøudvalget, Niels Krebs Hansen, samt folketingsmedlem og nuværende skatteminister Karsten Lauritzen, der er barnefødt i Løgstør, skældte og smældte mod styrelsen. Men lige lidt hjalp det. Naturstyrelsen havde det sidste ord at skulle have sagt - så badehuset blev på 50 kvadratmeter. Basta.

Det var Niels Krebs Hansen, der i går havde fået æren af at indvi huset, og selvom han lige lod en spids bemærkning gå mod Naturstyrelsen, så valgte han overvejende at slå de positive toner an.

- Det var jo ikke et tre etagers hotel, vi havde søgt om hos Naturstyrelsen, men lad det nu ligge. Vi har fået lavet et hus, vi kan være bekendt og som alle kan være tilfredse med. Tillykke med det, sagde han.

Havnefoged Ib Johansen havde også ordet, og han hæftede sig blandt andet ved, at badehuset i gamle dage blev kaldt "Stinnes Badehus”.

Ib Johansen glædede sig over, at huset er sidste skud på stammen af nyt på havnen i Løgstør. Her er der også er kommet ny sjægtehavn, havnetrappe og legeområde ved Toldboden ved kanalens indsejling.

Det nye badehus er hjemsted for vinterbaderne og rummer bade- og toiletfaciliteter for havnens gæster.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden