Stjålne checks i omløb
En efterhånden sjælden betalingsform i brug efter indbrud i firma
THY-HANNÆS: Hos Thisted Politi advarer man nu butikker og andre steder, hvor det kan ske, at en kunde vil betale med en check.
Tidligere på ugen blev der nemlig stjålet et checkhæfte fra Sparekassen Thy ved et indbrud i et firma og den første af de checkblanketter har nu været brugt ulovligt.
Da det efterhånden er en sjælden betalingsform, opfordrer politiet til at der lige tjekkes efter en ekstra gang, hvis en kunde vil betale på den måde.