Haverslev

Stjal el-tandbørster for en million

32 paller med tandbørster stjålet fra trailer

De mange el-tandbørster fyldte 32 paller.og blev stjålet fra en trailer, der stod parkeret på denne stikvej på Industriparken i Haverslev. Arkivfoto: Mette Nielsen
De mange el-tandbørster fyldte 32 paller.og blev stjålet fra en trailer, der stod parkeret på denne stikvej på Industriparken i Haverslev. Arkivfoto: Mette Nielsen Mette Nielsen

Opdateret kl. 15:52

HAVERSLEV: 32 paller med elektriske tandbørster. Pris: mellem 1 og 1,8 millioner kroner.

Det er hvad tyve er stukket af med fra Haverslev Industripark.

En chauffør fra JLS Godstransport Aps parkerede lørdag kl. 17 en trailer med de mange tusinde tandbørster af mærkerne Braun og Oral B på en stikvej ved Industriparken for at tage hjem og overnatte.

Planen var, at traileren dagen efter skulle videre til Gøteborg, men søndag kl. 10 konstaterede man, at trailere var tom.

Fungerende politikommissær Henrik Taagaard fra Nordjyllands Politi siger til NORDJYSKE Medier, at teorien går på, at tyvene har bakket en lastbil tæt op mod traileren og at man derfor med en palleløfter har kunnet flytte de 32 paller fra den ene vogn til den anden.

Politikommissærens teori er, at det meget vel kan tænkes, at de mange el-tandbørster nu er på vej mod en destination i Østeuropa.

- Det er meget stort antal tandbørster, som vi naturligvis nu efterlyser, siger Henrik Taagaard.

Præcisering: Det har tidligere fremgået, at værdien af de mange el-tandbørster var en del højere. Det er nu rettet

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden