Saltum

Stjal jordbær-penge tre dage i træk - to mand anholdt

Politiet anholdt to mænd, der mistænkes for at stjæle kontanter fra en jordbærbod ved Saltum


Opdateret 27. juli 2016 kl. 10:18

SALTUM: Nordjyllands Politi fik tirsdag aften fat på to mænd, som mistænkes for flere tyverier mod en jordbærbod på Saltum Strandvej ved Saltum.

Jordbærboden har haft ubudne gæster de seneste tre dage i træk, hvor gerningsmænd har stjålet kontanter. Tirsdag aften havde ejeren fået nok, og han var forberedt på, at mændene muligvis ville slå til for fjerde gang.

Da to mistænkelige mænd ankom til stedet, blev den ene tilbageholdt af ejeren, der ringede til politiet, forklarer vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Lokale borgere tilbageholdt den ene mand ved at spærre ham inde i jordbærboden, sætte en plade for døren og skrue den fast.

Det lykkedes for den anden af mændene at stikke af i bil, men bilen kørte galt på en mark, og manden stak af til fods. Det lykkedes til sidst for politiets hundepatrulje at fange ham.

Politiet anholdt begge mænd og tog dem med. De er 20 og 28 år og sigtes for tyverierne fra jordbærboden, oplyser Nordjyllands Politi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden