Stjal minilæsser - og gemte den
Stod gemt til senere afhentning
Opdateret kl. 14:18
GEDSTED: Hvem har set noget? Det spørgsmål stiller politiet sig efter et tyveri af en minilæsser på Bystrupvænget i Gedsted.
Her blev minilæsseren stjålet fra en åben stald. Det drejer sig om en Avant 520 staldcat minilæsser som et vidne har set køre gennem byen på Bystrupvej i natten mulm og mørke sammen med en sort bil. Minilæsseren blev senere fundet holdende i en skov ved Bystrupvej 20.
Politiet er overbevist om, at tyven har gemt minilæsseren i skoven med henblik på senere afhentning. Den er nu hjemme i god behold hos rette ejermand, men politiet hører gerne fra folk, der har set eller hørt noget.