Stjal sadler for 250.000 kroner
To mænd varetægtsfængslet for indbrud i Hjallerup Maskinforretning
Opdateret 20. juni 2017 kl. 13:08
INDBRUD: To mænd er blevet varetægtsfængslet for tyveri af sadler til en værdi af 250.000 kroner fra Hjallerup Maskinforretning.
24 sadler til en værdi på mellem 5000 kroner og 32.000 kroner pr. stk., blev stjålet ved et indbrud natten til 10. juni. Seks dage senere blev de to mænd på henholdsvis 34 og 29 år anholdt og sigtet for indbruddet, fortæller politikommissær Peter Skovbak, Nordjyllands Politi i Frederikshavn.
Mændene er begge bosat i Hjørring Kommune, og er særdeles godt kendt af politiet i forvejen. I grundlovsforhøret erkendte de to mænd også indbruddet i maskinforretningen, oplyser Peter Skovbak.
Mændene blev varetægtsfængslet i 14 dage.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.