Endnu en gerningsmand i grundlovsforhør
En tredje mand er i grundlovsforhør i forbindelse med sagen om indbrud ved Hjallerup Maskinforretning
Opdateret kl. 12:41
INDBRUD: Tirsdag fremstilles endnu en formodet gerningsmand i grundlovsforhør i Retten i Hjørring.
Han blev anholdt af politiet mandag eftermiddag og skulle angiveligt have deltaget i at stjæle sadler fra Hjallerup Maskinforretning til en værdi af 250.000 kroner.
I weekenden har politiet allerede varetægtsfængslet to gerningsmænd, der stod bag indbruddet natten til 10. juni.
Her blev stjålet 24 sadler til en værdi på mellem 5000 kroner og 32.000 kroner pr. styk.
Den nye formodede gerningsmand er ifølge Nordjyllands Politi 28 år gammel og fra Hjørrings østlige opland. Ligesom de to andre er han særdeles kendt af politiet i forvejen, da han tidligere har været dømt for adskillige indbrud.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.