Golf

Stjernegolf i Gatten gav 1,5 millioner kroner

Rekordmange penge gik ind på hjælpeorganisationens konto efter golfweekend på Himmerland Golf og Spa

Igen i år løb Fodboldholdet anført af Thomas Sørensen med trofæet. Bedste spiller var Michael Johansen. Foto: Kids Aid
Igen i år løb Fodboldholdet anført af Thomas Sørensen med trofæet. Bedste spiller var Michael Johansen. Foto: Kids Aid

Opdateret kl. 11:24

GATTEN: 1,5 millioner kroner indsamlet over en golfweekend i Gatten.

Med det resultat overgik Stjernegolf arrangeret af hjælpeorganisationen Kids Aid endnu engang sig selv.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

- Vi er lige dele stolte og ydmyg over arrangementet. Stolte over de mange positive tilkendegivelser vi har fået fra deltagere, publikum og samarbejdspartnere. Ydmyg over det store beløb vi er blevet tilgodeset med via blandt andet auktionen. Et beløb der med garanti vil komme til at være til stor glæde, når vi anvender det til en række gode formål, lyder det fra bestyrelsesformand i Kids Aid Søren Bach.

Det var ham, der i år 2000 fik ideen om at kombinere sin hobby golf med velgørenhed og deraf udsprang Stjernegolf. Stjernegolf er Danmarks største tilbagevendende charity golfevent og er flagskibet i Kids Aid, hvis primære formål er "at skabe trivsel, håb og glæde for syge og udsatte børn og unge i Danmark."

Med rekordindsamlingen in mente har organisationen allerede nu lagt sig fast på at vende tilbage til Himmerland Golf og Spa næste år, hvor velgørenhedsmatcherne spilles i dagene 1. og 2. juni.

Masser af kendisser

Stemningen var som altid i top blandt deltagerne i 2017-udgaven af Stjernegolf på Himmerland Golf & Spa Resort. Smil var der også hos arrangøren Kids Aid, der kan konstatere at weekendens arrangement altså har genereret mere end 1,5 millioner kroner til organisationens arbejde.

Den traditionelle gallafest i forbindelse med Stjernegolf var fyldt med underholdning fra Medina, Coco, Brian Lykke, Ericka Jane, Henrik Svanekiær, Sko & Torp, danserne fra Indigo Movement, Safri Duo, Poul Krebs, Lis Sørensen, Mads Langer, Uffe Holm og The Antonelli Orchestra.

Kids Aid blev blæst bagover af det flotte udbytte fra en auktion over donerede effekter fra bl.a. nogle af de deltagende kendisser. Resultatet giver organisationen gode muligheder i arbejdet med at give syge børn unikke oplevelser.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden