Støtte til kræftforskning
FORSKNING: Ph.d.- studerende Margareta Wärja fra Aalborg Universitet har modtaget en bevilling på 400.000 svenske kroner fra Ekhaga Stiftelsen. Pengene får Margareta Wärja som støtte til sin forskning i forbindelse med gynækologisk kræft, som dækker kræft i æggestokke, livmoder og livmoderhals. Margareta Wärja undersøger i den forbindelse, hvordan de eftervirkninger, kvinderne oplever i form af ringere livskvalitet, ændret kropsopfattelse, manglende seksualitet og depression, kan påvirkes af en musikterapeutisk behandling. Forskningsprojektet kommer til at foregå på Karolinska Sjukhuset i Stockholm. Margareta Wärja er oprindeligt uddannet musikterapeut, kunstterapeut og psykoterapeut. Og hun arbejder sideløbende med sit forskningsprojekt også som rektor ved Det Svenske Institut for Expressive Arts i Stockholm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.