Støttearrangement for hjertestarter til moleområdet
Der afholdes en spændende aften i Kulturhus Løkken, Harald Fischersvej 30 B, onsdag den 25. januar kl. 19.30. Arrangementet sker i samarbejde med Hjerteforeningens lokalafdeling i Hjørring.
Aftenen står i hjertets tegn og er et støttearrangement for at rejse penge til en hjertestarter til moleområdet I Løkken.
I samarbejde med Hjerteforeningen v/ Finn Brinch og Palle W. Nielsen vil der blive et foredrag om at blive ramt af hjertesvigt, at få en blodprop i hjertet og om at leve videre med de fysiske og psykiske aspekter ved hjertesygdom.
Der er kaffepause, hvortil Kodals Bageri & Cafe donerer brød. Derefter vil førstehjælpsinstruktør Lene Baandrup Nielsen undervise i livreddende førstehjælp og hjerte/lunge-redning, herunder hvordan man anvender en hjertestarter.
Billetprisen på 100 kroner går direkte til indkøb af en hjertestarter sammen med evt. donationer til formålet, som kan indbetales på konto 9033-1109286.
Der kan købes billet på www.billetten.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.