Snedsted

Stolthed i Thy over hingstekåring

Den fireårige hingst, "Svalegårds Gold Crelido", ejet af Lars Krabbe i Snedsted er kåret og tildelt opdrættermedalje i bronze

”Svalegårds Gold Crelido”, der ejes af Lars Krabbe, er en springbetonet hingst. Den rides her af Laila Pedersen, berider på Katrinelund. Privatfoto
”Svalegårds Gold Crelido”, der ejes af Lars Krabbe, er en springbetonet hingst. Den rides her af Laila Pedersen, berider på Katrinelund. Privatfoto

SNEDSTED: "Svalegårds Gold Crelido" er en fireårig hingst, ejet af Lars Krabbe i Snedsted, der nu er kåret og tildelt opdrættermedalje i bronze ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i weekenden.

- Jeg har lidt sommerfugle i maven over, at det er lykkedes. Det er den første, jeg selv har avlet, siger Lars Krabbe. "Svalegårds Gold Crelido" blev af dommerne betegnet som "en storrammet og harmonisk hingst af særdeles god type". Hingsten (far er Crelido og moderen er Gold Marie) står hos Lars Krabbes svoger, Ib Kirk på Katrinelund, Ø. Assels.

Her trænes og rides den af berider Laila Pedersen.

- Hun har gjort et kæmpe stykke arbejde, siger Lars Krabbe.

Endnu en hesteavler i Thy fik en unghest gennem nåleøjet ved Dansk Varmblods hingstekåring - nemlig Stutteri Hove i Nørhå.

Stutteri Hove ejer sammen med Hvid Horses og Stutteri Schuberts en treårig hingst, "Hvids Emperor", der er udtaget til afprøvning og har derfor mulighed for at kvalificere sig til næste års hingstekåring. Hingsten trænes af Poul Hove, Nørhå, og fik følgende ord med på vejen: "Storrammet, højtstillet, harmonisk, passende ædel hingst af særdeles god type".

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden