Forurening

- Stop udslip nu

Folketingsmedlem opfordrer Aalborg Kommune til at få renoveret kloaksystemet, så havnebadet ikke skal lukke med jævne mellemrum

Folketingsmedlem Per Clausen vil have kloaksystemet udbedret. Arkivfoto
Folketingsmedlem Per Clausen vil have kloaksystemet udbedret. Arkivfoto Lars Pauli

Opdateret 28. juli 2012 kl. 15:44

AALBORG: Fem dage i denne badesæson har havnebadet i Aalborg været lukket efter store regnskyl. Hver gang fordi der er risiko for overløb med spildevand fra byens kloakker.

Det bør der gøres noget ved omgående, mener folketingsmedlem Per Clausen fra Enhedslisten.

- De gentagne lukninger af Aalborgs havnebad afslører, at Aalborg ved stærke regnskyl udsætter vandmiljøet for en kraftig forurening. Det bør der sættes en stopper for hurtigst muligt. Derfor bør Aalborg Kommune fremrykke renoveringen af de gamle kloakker, siger Per Clausen, der er kandidat til Aalborg byråd.

Han mener, at Aalborg Kommune er sikret muligheden for at finansiere en renovering af kloakkerne. I den ny aftale om kommunernes økonomi er der nemlig åbnet for, at kommunerne kan øge spildevandsafgiften.
- Det vil både være til gavn for brugerne af havnebadet, vandmiljøet og Aalborg by. Byens ry hos turisterne lider skade af, at vi hele tiden må lukke havnebadet, mener Per Clausen.
Fredag på en høj solskinsdag i havnebadet var der dog ingen fare for lukning, og badegæsterne var tilsyneladende heller ikke foruroliget over vandkvaliteten.
- Vandet virker rent, og forholdene er bedre, siger Ulrik Paludan, der sammenligner med Friluftsbadet, der også henter badevandet fra Limfjorden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden