Fodbold

Stoppet i semifinalen

Birkelse kommer ikke med til JM i indefodbold.

Birkelse IF 1 i hvide dragter spillede uafgjort 4-4 mod Gundersted IF. Foto: Michael Bygballe
Birkelse IF 1 i hvide dragter spillede uafgjort 4-4 mod Gundersted IF. Foto: Michael Bygballe

Fodboldafdelingen hos Birkelse IF havde to hold med, da foreningen på hjemmebane var arrangør af Nordjysk Mesterskab i Indefodbold 2012 i klasserne Herresenior A og B. Selv om begge mandskaber kæmpede bravt i Birkelsehallen, så gav indsatsen ikke adgang til kampene om det jyske mesterskab, der spilles i den kommende weekend. Birkelse IF 1 nåede til semifinalen i Senior A Modstanderne var Østervrå IF, der vandt opgøret med cifrene 3-4. Finalen i puljen stod mellem Østervrå IF og Løgstør IF. Igen vandt Østervrå-spillerne. Denne gang med cifrene 6-5 og vandt dermed hos Herresenior A. Både nummer et og to i klassen deltager i kampen om det jyske mesterskab. Birkelse IF 2 spillede uafgjort 5-5 mod Sulsted IF og tabte mod Løgstøt (3-2) og Østervrå IF (3-7). - Vi havde selvfølgelig håbet på at komme med til de jyske mesterskaber. Vi sætter en ære i at klare os godt, når vi går på banen. Desværre glippede det i den sidste kamp, fortæller formand Poul Larsen, Birkelse IF. Det er anden gang, foreningen er vært for de nordjyske mesterskaber. - Vi vil gerne vise, at vi både kan og vil støtte afviklingen af dette stævne. Vi har mange frivillige i sving for at afvikle mesterskabet. Det giver os ikke overskud. Udelukkende en pæn omsætning i cafeteriet, fortæller Poul Larsen. Brovst IF havde også et hold med hos Senior A. Det blev til sejr over Birkelse IF 1 (1-0) samt nederlag til Gundersted IF (3-4) og Hjørring AIK Frem (6-3). Hos Herresenior B vandt Lindholm IF finalen mod Voerså IF med cifrene 7-5.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden