Støvring

Stor åbningsfest for Meny butik i Støvring

Nye omgivelser fejret med morgenbrød, jazzmusik, snoreklip og slagtilbud

Regionspolitiker Anny Winther stod for den officielle åbning af Meny på Støvrign Bytorv, her assisteret ved snoreklippet af købmand Henrik Sørensen.
Regionspolitiker Anny Winther stod for den officielle åbning af Meny på Støvrign Bytorv, her assisteret ved snoreklippet af købmand Henrik Sørensen. Lars Pauli

STØVRING: Som den sidste har Meny i Støvring nu indtaget det femte butikslokale på Støvring Bytorv efter netop at være flyttet ud af City Centret i Støvring efter 29 år på denne adresse.

Genåbningen i de nye og større rammer blev markeret på festlig vis lige fra morgenstunden torsdag, hvor ventende kunder fra klokken 7.30 blev budt på gratis kaffe og rundstykker udenfor på bytorvet samt underholdt med jazzmusik inden regionspolitiker og tidligere borgmester Anny Winther (V) klokken otte klippede snoren for at markere den officielle åbning af den nye Meny dagligvarebutik.

Større rammer og ny købmand

Indenfor stod de omkring 45 ansatte klar til at betjene dagens kunder, hvor de første 100 morgenfriske i dagens anledning blev trakteret med et Meny indkøbsnet med diverse godter.

De nye rammer for dagligvarebutikken på Støvring Bytorv er noget større end de nu forhenværende i City Centret, nemlig et salgsareal på cirka 1200 kvadratmeter mod tidligere 1050.

De ekstra kvadratmetre har givet mulighed for at etablere en selvstændig bagerbutik som en filial af Jacobsens Bageri i City Centret.

Dagligvarebutikken Meny i Støvring har ikke blot ved den aktuelle rokade fået nye og større rammer, men også en ny købmand i front i skikkelse af Henrik Sørensen.

Han er dog et kendt ansigt blandt kunderne, da han har været ansat i 25 år under sin forgænger købmand Hans Christensen, der nu i en moden alder og 34 år som selvstændig i Støvring sammen med hustruen har valgt fremover at nyde tilværelsen som pensionister.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden