Frederikshavn

Stor interesse for Comedy i Arena Nord

Ekstra show med Mick Øgendahl og Frank Hvam i februar 2019

Frank Hvam og Mick Øgendahl sælger billetter til et show, der først kommer til byen om godt et års tid.
Frank Hvam og Mick Øgendahl sælger billetter til et show, der først kommer til byen om godt et års tid.
FREDERIKSHAVN: Arena Nord har for første gang placeret et stand-up comedy arrangement i Arena Nord. Der bliver som altid afholdt mange comedy-arrangementer i Det Musiske Hus, men Jan Gintberg showet den 5. april i år er det første af slagsen i arenaen.

- Førhen har vi, med stor succes, afholdt store shows og koncerter i Arena Nord, nu er tiden inden til at påføre det store portefølje en ny gren, siger direktør Per Malmberg.

Der er et stort potentiale i de store comedy-shows. Både Anders Matthesen, Mick Øgendahl og Rune Klan har været på besøg i Frederikshavn inden for det sidste år. Disse arrangementer er alle blevet afholdt i Det Musiske Hus.

- Vi forsøger os nu med comedy i Arena Nord den 5. april, hvor Jan Gintberg er på besøg. Faktisk har vi lige åbnet op for ekstra pladser i forbindelse med showet, fordi efterspørgslen har været så stor, siger Per Malmberg.

Jan Gintberg gæster Arena Nord den 5. april.

Grundet den store interesse for showet med Jan Gintberg, hvortil Arena Nord allerede har solgt knap 1200 billetter, har vi allerede nu annonceret og endda solgt mere end 800 billetter til det næste comedy show i Arena Nord når Mick Øgendahl og Frank Hvam kommer på besøg, med deres fælles show, Det Gode Selskab, den 27. februar 2019.

- Trods showet først er i 2019, er konstellationen mellem Mick og Frank så attraktiv for vores gæster, at vi allerede har solgt over 800 billetter. Vi har derfor valgt at vi på tirsdag den 13. februar, sætter et ekstrashow i salg. Der bliver "skide sjovt", lover Per Malmberg.

Yderligere informationer om arrangementerne kan som altid findes på: www.arenanord.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden