Stor opbakning fra turismeinteresserede deltagere

VisitVesthimmerland er meget tilfredse med deltagerantallet på godt 50 fremmødte, som var med til at støtte op omkring VisitVest-himmerlands nye turismetiltag i Vesthimmerland, som foregik på Vitskøl Kloster. Tourism Summit skal gerne lægge op til en anderledes dialog, hvor vi sammen kan tænke større og bryde grænser.

Tourism Summit 2016 satte fokus på aktørsamarbejder med nordjyske eksempler med Cold Hawaii og Vesthimmerlands fyrtårne som cases, men vi zoomede også ud til et turismepolitisk perspektiv, hvor vi fik et indblik i, hvordan man tænker turisme på et regionalt niveau.

Dagens oplægsholdere:

Konferencier Morten Pedholt Konferencier Morten Pedholt opfordrede de vesthimmerlandske turismeaktører til at give sig selv lov til at vise, hvad Vesthimmerland har at byde på. Vesthimmerland har nok at vise frem, men vi skal alle blive bedre til at virkelig vise det. I forlængelse af dette, sagde han også, at Tourism Summit var et godt eksempel på et sådant tiltag.

Turistchef Jimmi Petersen Dernæst fik tilhørerne en præsentation ved Turistchef Jimmi Petersen om den selvejende institution VisitVesthimmerland. Her blev VisitVest-himmerlands strategi offentliggjort, som har stor fokus på at samle Vesthimmerland og turismeaktørerne de næste 3 år samt at igangsætte projekter, som Turismeakademiet.

Business Region North Dagens første oplægsholdere var formand Lene Kjelgaard Jensen og Sekretariatsleder fra Business Region North Carsten Sand Nielsen, som forklarede, hvordan BRN er bygget op og kom ind på hvilken rolle organisationen har i forhold til f.eks. turismeorganisationer som VisitVesthimmerland. Her var nogle af nøgleordene udvikling og vækst inden for 5 indsatsområder, som bl.a. er turisme.

Finn Jorsal, Cold Hawaii Finn Jorsal, som er formand for Friends of Cold Hawaii fortalte om Cold Hawaii og om, hvad opskriften er på Cold Hawaiis succes, som bl.a. har handlet om at få skabt én årlig event, som fanger brandets budskab samt at Cold Hawaii har stor fokus på uddannelse. I begyndelsen var det svært for de lokale aktører at se, hvordan dette gavnede dem. Men i dag bruger mange turismeaktører Cold Hawaii i deres branding - endda også det lokale supermarked.

Vesthimmerlands fyrtårne Her var der fokus på Vesthimmerlands fyrtårnes rolle lokalt og nationalt. Her skulle de tre fyrtårne på banen, men to ud af tre fyrtårne var desværre ramt af sygdom. Heldigvis gjorde Himmerland Golf & Spa Resort det godt i regi af hotelchef Ninna Stæhr, som fortalte om golf-hotellets rolle som fyrtårn i Vesthimmerland samt, hvad deres fokus fremadrettet er. Resortet vil i fremtiden gøre meget ud af at fokusere på kulturturister, hvilket er i god tråd med VisitVesthimmerlands strategi.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden