Aalborg

Stor rift om billetter til MGP

Tusinder ville have fat i billetterne til børnenes melodi grand prix

Gigantium skal atter danne ramme om MGP. Arkivfoto: Claus Søndberg
Gigantium skal atter danne ramme om MGP. Arkivfoto: Claus Søndberg

AALBORG: Over 30 ventede i køen ved Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC,) og på nettet, og i telefonen var der i tusindvis i kø for at købe billetter til det eftertragtede Børnenes Melodi Grand Prix lørdag 14. februar i Gigantium i Aalborg.

I alt var der sat 6400 billetter i salg fra fredag formiddag.

Der gik mindre end en halv time, så var der udsolgt af billetter til Børnenes MGP15.

Den store interesse bevirker, at der nu bliver åbnet for at købe billetter til generalprøven aftenen inden også i Gigantium. Billetter til generalprøven vil blive sat til salg fredag 28. november kl. 10.

Til generalprøven vil man fortsat kunne opleve hele showet, men naturligvis uden at der bliver kåret en rigtig vinder. Det kan man så hygge sig med derhjemme i sofaen med børnene dagen efter, og på den måde få sig en dobbelt oplevelse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden