Musik

Stor Seebach-succes

Rasmus Seebach er en publikumsmagnet uden sidestykke - 6000 tog torsdag til Open Air i Hobro

Open Air-koncerten har været holdt i omkring 20 år. De sidste fem gange har det været med fulde plæner. Foto: Michael Bygballe
Open Air-koncerten har været holdt i omkring 20 år. De sidste fem gange har det været med fulde plæner. Foto: Michael Bygballe Michael Bygballe

HOBRO: Solen skinnede, og det samme gjorde det i øjnene på de tusinder, der torsdag aften lod ørerne få sig en på opleveren på Ambupladsen.

I dette slaraffenland af musik var det dog særligt én herre, de var kommet for at høre, viste en lille rundspørge:

- Seebach, råbte Caroline Nybæk og Kathrine Madsen i kor. Efterfulgt af et fnis.

Og de to piger på henholdsvis 11 og ni år var ikke de eneste, der var kommet for at høre Rasmus Seebach og de to andre bands, L.I.G.A. og Kaka, der stod på plakaten til årets Open Air i Hobro.

Det var lige i omegnen af 6000 andre, fortæller en tilfreds formand for Ambufesten, Jørn Jensen:

- Jeg har ikke de helt nøjagtige tal for, hvor mange billetter der er solgt. Men vi regner med fuldt hus, og det er det antal publikummer, vi er godkendt til.

Rasmus Seebach stod også på scenen i 2010, og det var nærmest det, der satte gang i en bølge af succes. For i de næsten 20 år, koncerten har været holdt, har der været fulde plæner i de fem sidste:

- Vi har ramt rigtigt med programmet. Det må vi erkende, vurderede formanden videre, inden de to veninder fra Hobro forklarede, hvad hr. Seebach kan:

- Synge godt!

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden