Stor skole varsler fyringer
Dueholmskolen nedlægger i alt 10,4 stillinger - fem medarbejdere er varslet opsagt
Opdateret 17. maj 2022 kl. 11:51
NYKØBING: Medarbejderne på Dueholmskolen i Nykøbing går ikke fri af fyringer som følge af, at skolens ledelse har skullet finde besparelser for i alt 2,4 millioner kroner på dette års budget.
Fem medarbejdere i særlige ansættelsesforhold, heraf nogle i tidsbegrænsede stillinger, har modtaget et varsel om, at deres ansættelsesforhold skal stoppe. Blandt de fem er nogle lærere, mens andre er uuddannede.
Skoleleder Lars Sedlitz Alberg, Dueholmskolen, oplyser, at der alt i alt nedlægges 10,4 stillinger for at sikre, at indtægter og udgifter fremadrettet hænger sammen. De 10,4 stillinger er fordelt på 12 personer, som altså ikke alle er på fuld tid. Foruden de fem medarbejdere, der er varslet opsagt, skal tre fastansatte lærere efter sommerferien forflyttes til andre folkeskoler i kommunen. To andre fastansatte lærere har fået nyt job, heraf en som skoleleder ved Øster Jølby Skole, én tredje går på pension, og én på barsel.
Ledelsen og skolebestyrelsen har siden starten af januar vidst, at der ikke var sammenhæng mellem skolens faktiske lønforbrug og skolens lønbudget for 2017. Der blev i sidste uge sat navne på otte medarbejdere, som enten forflyttes til andre skoler i Morsø Kommune eller er varslet opsagt.
"Det er en situation jeg, som ny skoleleder, er oprigtig ked af - ikke mindst på de berørte medarbejderes vegne. Men også på vores elevers, kolleger og Dueholmskolens vegne", skriver Lars Sedlitz Alberg i et brev, som blev lagt ud på forældreintra i går.
Han lægger ikke skjul på, at nedlæggelsen af så mange stillinger vil kunne mærkes på serviceniveauet på Dueholmskolen efter sommerferien.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.