Stor ståhej i Dybvad

20 års jubilæum på Nr. Vesterskov, hvor masser af tidligere elever mødte op for at hilse på - og over 100 gæster sagde tillykke

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

DYBVAD:I går den 2. oktober fejrede Nr. Vesterskov sit 20 års jubilæum.

I dagens anledning var dørene slået op på vid gab og venner af huset, nye og tidligere elever, naboer og samarbejdspartnere kiggede forbi.

Og der er ingen tvivl om, at Nr. Vesterskov har mange venner. Rigtig mange venner.

Mere end 100 gæster fra nær og fjern benyttede lejligheden til at besøge stedet - og sige tillykke. Og de unge på Nr. Vesterskov var de mest rutinerede værter, man kunne tænke sig. De havde glædet sig så meget til denne fredag, at de næsten havde sommerfugle i maven. Og alt var gjort klart, så gæsterne fik det bedste indtryk af stedet.

Elever var dykket tilbage i historien og lavet en spændende collage, der i ord og billeder beskrev de 20 år, der er gået, siden Nr. Vesterskov åbnede.

Borgmester Birgit Hansen kom forbi, og fordi dette var en fest, havde hun selvfølgelig taget borgmesterkæden på i dagens anledning.

- Hun holdt en meget rosende, men også personlig tale for Nr. Vesterskov. Birgit Hansen kender jo stedet godt - og ikke bare fra sine officielle besøg. Hun holder nemlig meget af heste, og har været med på ridetur med Nr. Vesterskovs ridehold i forsommeren. Så alle den unge på stedet er i den grad på fornavn med Birgit, fortæller Karen Gadensgaard, der er stedets leder.

- Vi var utroligt glade for at få så mange gæster på én dag. Det var meget, meget festligt og hyggeligt. Og vi var ikke mindst glade og stolte over at opleve, de rigtig mange tidligere elever, der havde valgt at besøge os på denne dag. De kommer ofte forbi og føler sig stadig hjemme. Dét tager vi som et sikkert tegn på, at Nr. Vesterskov har haft og stadig har betydning i deres liv, siger hun.

Og hvis sandheden skal frem, slog så mange tidligere elever vejen forbi, at det nærmest blev til en gensynsfest.

- Ja, vi bliver her til i aften og spiser pizza sammen med alle de andre, grinede Lasse og hans venner. Og som sagt - så gjort.

De unge havde i øvrigt selv lavet lækker buffet til alle gæsterne, ja fuldkommen hjemmelavet - naturligvis. Og råvarerne var selvfølgelig Nr. Vesterskovs egne. Da den officielle festivitas var slut, var alle trætte - men også glade.

Og hvordan fejrer man bedst afslutningen på en fantastisk dag, når man er ung og sulten.

Med masser af pizza og sodavand og hygge og snak og afslapning for både nuværende og tidligere elever - sammen med hele personalet - selvfølgelig.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.