Stor tilslutning til børneløbet i Biersted
BIERSTED: Moseløbet er igen blevet afviklet, og i år var det med et dejligt vejr. Sidste år piskede regnen ned, og det var en dårlig fornøjelse for deltagerne.
60 Friske børn stillede op til børneløbet, som i år blev afviklet på Biersted stadion.
- Vi har været rundt på alle skoler og institutioner her i Biersted og gjort opmærksom på løbet, og vi har fortalt, at ” hunden Balder” løb med, fortæller Flemming Leth Moesgaard, som var personen inde i Balder.
I år var børnene mere motiveret til at løbe, og der var flere børn, som løb i en time.
I år blev der indløbet over 30.000 kroner og det er bestemt at pengene skal gå til en skater rampe.
- Det er tredje år vi har børneløb, og hvert år har formålet være at samle penge ind til noget børnene kunne få glæde af, fortæller Flemming Leth Moesgaard.
Det første år gik pengene til en multibane som nu er ved at blive etableret ved hallen og sidste år gik pengene til indkøb af en airtrack.
- Vi er glade for den store opbakning og vi ser frem til løbet igen næste år på Grundlovsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.