Frederikshavn

Stor tiltro til endnu et overskud i Cup No. 1

Ronni Knudsen står i spidsen for turneringen, og han har en rigtig god fornemmelse i maven

Ronni Knudsen er som den eneste ansat i Cup no. 1 på fuld tid. Og han har en god mavefornemmelse, når det handler om at forudsige regnskabet for årets turnering. Foto: Peter Broen
Ronni Knudsen er som den eneste ansat i Cup no. 1 på fuld tid. Og han har en god mavefornemmelse, når det handler om at forudsige regnskabet for årets turnering. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN: I 2012 havde den internationale fodboldturnering i Frederikshavn, Cup No. 1, et underskud. Året efter gik regnskabet lige op, og sidste år kunne FfI Fodbold stolt præsentere et overskud på en halv million kroner.

Nu er årets turnering ved at være forbi, lørdag er der finaler på stadion i Frederikshavn, og det er tid til at gøre status.

- Det endelige regnskab er ikke klar før tidligst om en måned. Men jeg har en god fornemmelse, og jeg kan sige så meget, at man jo altid gerne vil gøre det bedre end sidste år, siger Ronni Knudsen, der står i spidsen for Cup No. 1, og som er den eneste i turneringen, der er ansat på fuld tid.

I år har der været 187 hold tilmeldt mod 163 sidste år, og hvis man regner alle deltagere med, inklusive trænere og forældre, regner Ronni Knudsen med, at Frederikshavn i den forløbne uge har haft besøg af cirka 5000 ekstra beboere.

Det foreløbige mål er at nå op på omkring 250 hold.

- Vi får ros for at være en overskuelig turnering, hvor der er gåafstand til det hele. Det er på den måde en eksklusiv turnering, og det vil vi gerne have, at det skal fortsætte med at være, siger Ronni Knudsen, der som ansat i Cup No. 1 blandt andet skal ”sælge” turneringen til klubber rundt om i verden.

I alt har 700 frivillige knoklet for at få alle ender og kanter til at nå sammen.

Hvad angår finaler kan det blandt andet nævnes, at FfI foreløbig har vundet to A-finaler, nemlig Boys 10 og Girls 16.

Se alle resultater på www.cupno1.com

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden