Stor vrede over aflivning af Ebola-hund
Mand til indlagt sygeplejerske raser over myndighedernes håndtering af sagen. Og over aflivningen af parrets hund
MADRID: Der var godt nyt i Spanien, da den Ebola-smittede sygeplejerske Teresa Romero i sidste uge blev erklæret helbredt efter flere ugers behandling og karantæne.
Sygeplejerskens mand blev lukket ud af isolation mandag, og han er aldrig blevet testet positiv for Ebola-virussen, som hans kone fik, da hun behandlede en missionær i Madrid, som var blevet smittet i Vestafrika.
Til gengæld stod manden frem samme dag og kritiserede Spaniens myndigheder, som, han mener, har vist mangel på respekt for hans kone i processen. Javier Limon mener nemlig, at sundhedsministeren har givet offentligt udtryk for, at hans kone selv var medansvarlig for at blive smittet med Ebola, fordi hun ikke fulgte sikkerhedsproceduren i forbindelse med behandlingen af den smittede Ebola-patient.
Intet bevis for smitte
Desuden er Javier Limon også vred over, at myndighederne valgte at aflive parrets hund ”Excalibur” uden at foretage nogen prøver af nogen art. Og selv om der ikke var noget bevis for, at hunden skulle være smittebærer.
- ”Excalibur” blev dræbt uden overhovedet at give mig mulighed for at sige noget imod beslutningen. Som vi har set i USA, så var dette ikke nødvendigt. Vi har mistet en stor videnskabelig mulighed for at undersøge sygdommens forløb i dyr og for at bevise, om de overhovedet er i stand til at overføre den., siger han.
Det skabte stor modstand i Spanien, da myndighederne hentede hunden og aflivede den, da Teresa Romero var blevet indlagt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.