Store problemer for staten

MENNESKERETTIGHEDER:I en tid med finanskrise og historisk høj underskud på statens finanser, vil erhvervsminister Ole Sohn gerne tale om noget andet, nemlig menneskerettigheder. Konkret forslår han, at danske virksomheder nu bliver tvunget til at aflægge "menneskerettighedsregnskab". Men hvorfor starter den driftige minister ikke med at lave et regnskab for den danske stat, som han jo som minister selv står for ledelse af? Det kunne være, fordi Ole Sohn godt ved at det ikke ser alt for pænt med den danske stats eget forhold til menneskerettighederne. Med en simpel gennemlæsning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det i hvert fald let at finde steder, hvor den danske stat kommer i problemer. En central del af menneskerettighederne er f.eks. at man ikke må tvinge et andet menneske i slaveri eller til tvangsarbejde (§ 4). Alligevel modtager 40.000 unge danske mænd hvert år et høfligt brev om, at de skal aftjene et års tvangsarbejde for staten - eller som folketinget har valgt at kalde det med et godt tysk låneord: "værnepligt". En retfærdig rettergang er en anden stor del af menneskerettighederne (§ 5), og her udmarker de danske domstole sig ved sagsbehandlingstider, der mange gange ligger over ti år og af manglende demokratisk kontrol. Også den danske sammenblanding af politi og anklagemyndighed og en politisk prioritering af sigtelser bliver ofte kritiseret. En tredje del af menneskerettighederne er retten til privatliv (§ 8), og dejligt er det da at nyde freden i sit eget hjem. Alligevel har folketinget vedtaget et utal af love, der giver næste alle andre myndigheder end lige politiet adgang til et privat hjem uden en retskendelse -i 2003 var der ca. 185, i 2010 var det vokset til 235 og mon ikke vi under den nuværende regering rammer de magiske 300. Ytringsfrihed (§ 10) er en fjerde og vigtig del af menneskerettighederne, og så er det da godt, at man i Danmark må sige, hvad man mener. Medmindre altså at man kommer til at noget, som anklagemyndighed efter lidt arbitrære regler mener krænker andre mennesker eller guder, så kan man straffes med bøder eller fængsel. Derudover må man i Danmark også den måde, som man taler på med omhug, for hvis man vælger at bruge internettet til at ytre sig på, skal man beskattes med licens til de statsejede medier. Som det femte kan man nævne foreningsfrihed (§ 11), der har også en stærk placering i menneskerettighederne, og selvfølgelig er det da en uskik at tvinge andre mennesker til at være med i bestemte foreninger og partier. Det ser den danske stat dog stort på, og har en lang række eksklusivaftaler, der tvinger offentlige ansatte til medlemsskab af med FOA og 3F. Derudover tillader og opfordrer regeringen også 3F til at chikanere virksomheder, der ikke tvinger deres ansatte til at melde sig ind og betale til dem. En sjette ting er forbuddet mod diskrimination (§ 14), som flere statslige institutioner, f.eks. Aarhus Universitet, åbenlyst overtræder, med diskrimination overfor og lavere lønninger til mænd. En syvende ting er frihed til ejendom (P1, § 1), og her udmærker den danske stat sig som den suverænt mest beskattende i Europa. En anden ordfører fra SF udmærkede sig for nylig ved at tordne mod at private boligudlejere tillod sig at "tjene penge" på en menneskerettighed, nemlig retten til bolig - uden at samme ordfører dog så det problematisk i at han kort forinden havde forslået højere boligskatter. Og som en ottende og sidste ting siger man at det er en menneskerettighed at have frie og demokratiske valg (P1, § 3), og her kan f.eks. spørge, Christian Hansen, formanden for partiet Fokus om, hvad han synes om det. Selv hvis et nyt parti skulle klare de mærkelige regler om et højt antal bekræftede vælgererklæringer og lykkes at blive opstillet, så betyder den høje danske partistøtte fra staten, der jo kun tilfalder de etablerede partier, at et nyt parti aldrig ville stå en chance. Så for at opsummere, så hvis Ole Sohn opstillede et menneskerettighedsregnskab for sig selv, så ville han opdage, at den danske stat benytter sig af tvangsarbejde, besværliggør en retfærdig rettergang, krænker privatlivet, forhindrer frie ytringer, nægter sine ansatte og andre foreningsfrihed, diskriminerer åbent på baggrund af køn, brandbeskatter retten til arbejde, bolig og eget liv og forkludrer frie valg. Så måske vil man sige, at det nok er meget godt, at Ole Sohn og den danske stat ikke laver et menneskerettighedsregnskab for sig selv, for det ville nok ikke være så godt for Danmarks anseelse. Men bedre endnu ville være, om regeringen og resten af folketinget (med undtagelse af Liberal Alliance) begyndte at tage menneskerettighederne seriøst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.