Biler

Store skærme kan være farlige i trafikken

Stadig flere bilmodeller dropper de klassiske kontakter og erstatter dem med berøringsskærme. Men det kan tage opmærksomhed og være farligt for trafiksikkerheden

Skærmene bliver stadig større og erstatter i højere grad de klassiske kontakter. Det er farligt for trafiksikkerheden, hvis man ikke tænker sig om.
Skærmene bliver stadig større og erstatter i højere grad de klassiske kontakter. Det er farligt for trafiksikkerheden, hvis man ikke tænker sig om. Foto: VNC Automotive

Opdateret kl. 13:14

BETJENING: De store skærme vinder frem i nye biler, hvor det ikke kun handler om et bredere skærmformat at skue over. Mange mærker dropper nemlig de klassiske tryktaster eller drejekontakter til fordel for skærmbetjening eller menuer, når f.eks. klimanlægget skal reguleres eller sædevarmen justeres.

Men udviklingen går for hurtigt, og det kan koste på trafiksikkerheden.

Sådan lyder meldingen fra Tom Blackie, som er direktør for virksomheden VNC Automotive, som leverer software til instrumenteringen i biler.

- Bilproducenterne er låst fast i et kapløb, der handler om tommer, siger Tom Blackie.

- At have en gigantisk touchscreen-brugerflade handler i virkeligheden om at spare hardware-omkostninger ved at implementere alt i softwaren. Men mange års ergonomiske studier om brugervenlighed er blevet forladt i hastværket om at proppe alt ind på en enkelt skærm, fortæller Tom Blackie.

Det hele blev startet af Tesla med Model S i 2012, hvor en række funktioner blev samlet i én stor skærm. Siden har en række producenter fulgt trop med større eller mindre succes.

Det britiske trafiksikkerhedsorganisationen, IAM Roadsmart, har lavet en test, som viste, at bilister i gennemsnit fjernede øjnene fra vejen hele 20 sekunder, da de blev bedt om at afspille et nummer fra Spotify. I den tid kørte bilen 630 meter på motorvejen, hvor nogle slingrerede ud af vognbanen, mens andre ikke reagerede på deres vognbanealarm, og reaktionstiderne steg til mere end ved promillekørsel.

Kræver præcision

Herhjemme er problemstillingen med skærme, der har dybe betjeningsmenuer, som erstatter kontakter, kendt hos Rådet for Sikker Trafik. Jeppe Gudmandsen, som er pressemedarbejder her, har en række klare råd.

- Det, som er særligt ved skærmene, er at du skal ramme præcist på den funktion, som du ønsker. I modsætning til kontakter, som du kan dreje med. Her er ikke på samme måde noget, du kan mærke i fingrene. Det er det nye, fordi du i højere grad og i længere tid må fjerne fokus på vejen, siger Jeppe Gudmandsen.

Det stiller nye krav til bilisterne. Men det er meget afhængigt fra person til person, hvordan man tackler det. Lige som nogle systemer er mere brugervenlige end andre.

- Vi kan ikke sige helt og aldeles, hvad den enkelte skal gøre. Mennesker er forskellige. Nogle er hurtige, mens andre er langsomme. Men det er ens eget ansvar som fører at have opmærksomheden 100 pct. på vejen, og hvis man ikke kører forsvarligt, kan det give sanktioner, siger Jeppe Gudmandsen, som peger på, at det kan være farligt, hvis man i processen har for stor tillid til hjælpesystemer som vejbane-assistent eller adaptiv fartpilot.

- Det er vigtigt at aflæse den trafikale situation. Den kan være meget forskelligt, alt efter om man kører i bytrafik eller hvis man er ude på fri vej. Det er et spørgsmål om at vurdere, hvad man kan, og hvis man er i tvivl, så hold ind til siden og brug 10-15 sek. på at lave indstillingerne, siger Jeppe Gudmandsen.

Lær din bil at kende

Han peger på, at det er vigtigt at kende bilen.

- Helt grundlæggende er det rigtig god idé at sætte sig ind i alle funktionerne. Det er vigtigt at lære sin bil at kende før, man kører afsted, siger Jeppe Gudmandsen, som pointerer, at det gælder alle biler, men er ekstra vigtigt i biler med skærm-menuer.

Det er også en god idé at få indstillet så meget som muligt før turen. Det kan være lige fra temperatur til radiostation.

- Sørg for at få ordnet så meget på forhånd, før du kører afsted, lyder rådet.

Hvis der skal indstilles undervejs, kan man i yderste tilfælde få en passager til at klare dette.

Derfor er det også vigtigere end nogensinde at afprøve betjeningsmenuerne ved bilkøb.

- Det er rigtig god ide, at få sælgeren eller forhandleren til at sætte sig ud bag rattet og demonstrere, hvordan tingene virker. Når man får udleveret bilen, så skal man også alle sammen være med, når den bliver gennemgået. Så kan man trække på hinanden, når man kommer hjem, siger Jeppe Gudmandsen.

Fakta
  • Lær alle funktioner og skærmmenuer grundigt at kende.
  • Indstil så mange funktioner som muligt før køreturen.
  • Få evt. en passager til at hjælpe med justeringer undervejs.
  • Hvis du ikke kan holde fokus på vejen, eller måske er i tæt trafik, så kør ind på en rasteplads og lav indstillingerne.
  • Ved demonstration og køb af ny bil. Få sælger eller forhandler til at gennemgå instrumenteringen, afprøv den grundigt. Når en ny bil hentes; vær flere i familien til at få bilen gennemgået. Så kan I hjælpe hinanden med funktionerne.
  • Mange nye biler, især elbiler, får løbende opdateringer, som kan ændre funktioner og layout. Det kan give forbedringer, men også det modsatte. Vær opmærksom på dette.
Fakta
  • Skærme og kontakter
  • Tesla var pioneren, der indførte styring på skærm frem for kontakter i 2012. Siden har en række producenter fulgt efter. 
  • Det gælder bl.a. Peugeot, der har været hurtigt ude med modeller som 308, hvor bl.a. varmeanlægget og en række andre funktioner styres. Her var der en noget langsom betjening i starten, som er blevet langt mere glidende, og også blev lanceret med den seneste 208’er. 
  • VW fik en række funktioner på skærmen i den seneste Golf 8, der dog havde begyndervanskeligheder, men er blevet bedre efter en opdatering. 
  • Elbilerne er at kapitel for sig, hvor der er gået inflation i skærmstørrelse. Vi har bl.a. konstateret at en bil som MG Marvel R har en kæmpe skærm, der nærmest er distraherende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden