Store smil til nettopris

Tandklinikken Nettotand har haft succes med lave priser - kunderne vælter ind

Priserne hos Nettotand lokker mange kunder til - de er nemlig lave. Det skaber ikke kun store smil hos kunder, der måske ellers ville vælge tandlægen fra på grund af pengene - det skaber også sorte tal på bundlijen hos Tanja Hughes, der forventer en

Priserne hos Nettotand lokker mange kunder til - de er nemlig lave. Det skaber ikke kun store smil hos kunder, der måske ellers ville vælge tandlægen fra på grund af pengene - det skaber også sorte tal på bundlijen hos Tanja Hughes, der forventer en

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tandlægeklinikken Nettotand i Aalborg har de seneste to år haft eksplosiv vækst. Sidste år steg omsætningen med 26 procent og i år forventer indehaver af klinikken, Tanja Hughes, at omsætningen stiger yderligere 50 procent. Samtidig er antallet af ansatte i løbet af de seneste to år steget fra fire til 11. Men succesen skal ifølge Tanja Hughes ikke kun måles i kroner og øre. For hende handler succes også om muligheden for at blive udfordret i sit arbejde. Trækker kunder til med lavpris Den eksplosive vækst på klinikken er dog ikke kommet af sig selv. Som nystartet klinikejer så Tanja Hughes store muligheder i at tiltrække folk ved at sænke priserne. - Krisen fik folk til at spare, og mange valgte måske at rejse til udlandet for at få lavet tænder, siger Tanja Hughes, der gerne ville kæmpe mod den tendens og holde kunderne i Danmark. Det skulle hurtigt vise sig, at de billige priser virker efter hensigten. - Vi skal selvfølgelig slide lidt hårdere end andre tandlæger for at tjene de samme penge, men vi har stadig stigende tilgang af patienter. Faktisk er der så mange kunder i tandlægestolene, at klinikken sidste år flyttede fra Vesterbro til de dobbelt så store lokaler på Bispensgade. Kærligheden lokkede Tanja til Mange af de nyansatte på klinikken har navne, der klinger eksotisk i danske ører - Leni, Sima og Amela. Tanja Hughes har også selv en anden baggrund end dansk. I 1995 indvandrede hun nyforelsket til Thy fra russiske Sankt Petersborg. Og det var Thy, hun tog afsæt fra, da sproget skulle læres og hun for anden gang i sit liv uddannede sig til tandlæge. - Jeg kunne ikke få merit for ret meget, fortæller Tanja Hughes om sin russiske tandlægeuddannelse. Selvom det ikke var planlagt at tage uddannelse to gange, så er hun i dag glad for sin beslutning om at studere igen. - Jeg synes, jeg har været heldig. Det var også en god måde at lære sproget på. Drøm blev levende i Aalborg Efter sin sidste eksamen fik hun arbejde i Hurup. Men efter et stykke tid begyndte pigen fra den boblende russiske storby at kede sig lidt på landet - der skulle ske noget mere. Klinikken i Aalborg var svaret på hendes bønner, og netop lysten til at prøve nyt er omdrejningspunktet for klinikken. - Vi har virkelig gang i mange ting her - og sådan vil vi gerne have det. I dag laver Tanja Hughes det, hun altid har drømt om: At løse de mere komplicerede tandlægeopgaver som blandt andet at bortoperere visdomstænder og hjælpe folk med at få nye tænder i form af implantater. Samtidig har hun også fået en ekstra opgave oven i hatten: At være chef for sin stigende medarbejdergruppe. - Det er en helt ny arbejdsopgave, siger Tanja Hughes, der er meget fokuseret på at være en god leder for sine medarbejdere. - Det betyder meget, at alle er glade - det smitter nemlig, forklarer hun smilende. Og når Tanja Hughes ser på sine medarbejdere, synes hun, der ser ganske godt ud. De smiler nemlig. Og det er ifølge Tanja Hughes den direkte årsag til, at tallene på bundlinjen ser pæne ud.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden