Kristendom

Store spørgsmål omsat til drama

Konfirmander så forestilling i Hadsund Kulturcenter

Skuespillerne Magnus Bruun, Lotte Bergstrøm og Jacob Teglgaard i en scene fra forestillingen ”Traditionen tro”. Foto: Niels Reiter
Skuespillerne Magnus Bruun, Lotte Bergstrøm og Jacob Teglgaard i en scene fra forestillingen ”Traditionen tro”. Foto: Niels Reiter

Opdateret kl. 09:02

HADSUND: Tror du på Gud?

Det er bare et af flere store eksistentielle spørgsmål, som drøftes i teater Mærkværks forestilling "Traditionen tro", som forleden blev opført for de vordende konfirmander fra Glenstrup, Skjellerup, Mariager, Sdr. og Nr. Onsild, Vive og Hadsund - og deres præster - ved en forestilling i Hadsund Kulturcenter.

Skal man konfirmeres, når man ikke tror på Gud, fordi ens forældre synes, man skal konfirmeres? Er der forskel på de tre store verdensreligioner? Er der også ligheder? Hvorfor må jeg ikke gå til fest, når alle de andre må? Hvorfor dør farmor fra mig? Kommer hun i himmelen?

Åbenhed om disse spørgsmål - og mulige svar - blev i forestillingen præsenteret for det unge publikum på en levende, munter og medrivende måde.

Mange af spørgsmålene vil utvivlsomt blive drøftet videre i forbindelse med konfirmandundervisningen i den kommende tid, og allerede umiddelbart efter forestillingen blev der taget hul på snakken i form af en dialog med de tre medvirkende i "Traditionen tro".

Forestillingen i Hadsund var arrangeret af Teaterkredsen Mariagerfjord i samarbejde med provst Carsten Bøgh Pedersen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden