Turisme

Storforbruger af hoteller

Aalborg Kongres & Kultur Center lægger beslag på 15 procent af byens hotelkapacitet

Direktør Ernst Trillingsgaard og Aalborg Kongres & Kultur Center sørger for at fylde mange senge. Arkivfoto: Michael Koch
Direktør Ernst Trillingsgaard og Aalborg Kongres & Kultur Center sørger for at fylde mange senge. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

AALBORG: Aalborg Kongres & Kultur Center blev i 2013 storforbruger af hotelsenge.

Centret var vært for 1588 arrangementer, der affødte 37.796 overnatninger på midtbyens hoteller.

Men aktivitetsniveauet i Aalborg Kongres & Kultur Center har formentlig udløst et endnu større forbruget af hotelsenge. Det er de gæster, teknikere, konsulenter, arrangører og alle mulige andre, som selv sørger for at booke deres værelse.

Aalborg midtby er der små 3.000 hotelsenge til rådighed, og bortset fra de helt store møde- og messearrangementer

som for eksempel 3F kongressen, Dansk Fjernvarme og DanFish International, hvor man må ud og booke længere væk fra midtbyen, er det de hotelsenge, som AKKC lægger beslag på. I 2013 svarer det til, at kongrescentrets aktiviteter lægger beslag på cirka 15 procent af den samlede hotelkapacitet.

Men kongrescentret får omvendt også hjælp til at fylde sine sale.

- Vi har et tæt og godt samarbejde med mange aktører i Aalborg, både hotellerne direkte, Visit Aalborgs kongresafdeling, organisationer og ikke mindst de mange ambassadører, der hvert år hjælper til med at skaffe erhvervsturister

til byen, siger direktør Ernst Trillingsgaard, Aalborg Kongres & Kultur Center.

Trillingsgaard ser i denne sammenhæng frem til, at Hotel Hvide Hus har fået nyt ejerskab, og at Comwell fremover skal varetage driften. De 175 værelser og hotellets mødefaciliteter kan være afgørende for at kunne tiltrække nationale og internationale møder til Aalborg Kongres & Kultur Center.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden