- Storsejre giver en fandens selvtillid
Hobro-træner Ove Pedersen var ellers ikke helt tilfreds trods 4-1 sejren i Skive
Opdateret kl. 10:24
SKIVE: To 4-1 sejre i træk tyder på, at Hobro har fundet melodien efter nedrykningen fra Alka Superligaen.
Torsdag aften gik det ud over Skive. Tre af Hobro-målene blev scoret på dødbolde.
- Det er fint nok, at vi scorer på tre dødbolde. Men man skal ikke glemme, at vi derudover spillede os frem til flere store chancer i åbent spil.
- Og for at score på dødbolde - for eksempel hjørnespark - så skal man altså spille sig frem til dem. Det var vi dygtige til. I perioder af første halvleg var der ikke en finger at sætte på holdets præstation, og storsejre giver en fandens selvtillid, understregede Ove Pedersen.
Han var knap så tilfreds med, hvordan hans hold greb anden halvleg an.
- Dér styrede vi ikke spillet, som jeg gerne havde set det. Det gør måske ikke så meget i en kamp som den her, men der kommer kampe i fremtiden, der bliver mere tætte, og hvor vi ikke får udnyttet vores chancer. I dem skal vi være bedre til at sætte spillet, sagde Ove Pedersen
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.