Stort antal danskere voldtages i udlandet

47 danskere kontaktede år sidste deres forsikringsselskab for at få hjælp efter voldtægt i udlandet

Foto: Colourbox
Hele landet 2. september 2015 07:55 - Opdateret 2. september 2015 10:28

HELE LANDET: Mindst et halvt hundrede danskere blev tvunget til sex på et udlandsophold sidste år. 47 af dem kontaktede deres rejseforsikringsselskab til at få lægehjælp og hjemrejse efter en voldtægt, viser tal, som metroxpress har modtaget fra alarmcentralerne hos Europæiske, Gouda og SOS International. Oven i det skal lægges et ukendt antal, der ikke søger hjælp.

’Sagerne er typisk fra Grækenland, Spanien, Thailand og Tyrkiet, men det har en naturlig forklaring, da det også er vores største rejselande,’ skriver Krista Bauer, kommunikationsansat i SOS International.

Sidste år blev en 52-årig dansk rejseleder gruppevoldtaget af otte mænd i Indien, da hun spurgte om vej. Og en 23-årig dansk pige blev voldtaget af en motorcykelfører i Pattaya, Thailand.

Udenrigsministeriet er begyndt at advare om risikoen for sexovergreb i sine rejsevejledninger. For eksempel at man skal passe på sin drink og at gå ikke alene om natten i Brasilien, Egypten, Tyrkiet, Libanon, Indien, Sydafrika og Thailand. De vil nu også advare specifikt om voldtægtsfaren ved Full Moon parties i Thailand.

Danske ambassader kontaktes årligt af 5-10, der er blevet voldtaget.

- Vi ser kun de mere alvorlige sager og ofte i lande, hvor ofrene skal have hjælp til at kontakte politi og myndigheder. Når det gælder Indien, skærpede vi vores vejledning efter sagen sidste år. Hvor vi advarede mod, at turister var blevet voldtaget, siger Ole Egeberg Mikkelsen, chef for Borgerservice.

Udenrigsministeriet skaber kontakt til Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb.

- Så kan vi følge op og give hjælp, når pigen er tilbage i Danmark, siger leder Hanne Baden Nielsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...