Stort cigarettyveri hos købmand

Tyve stjal i nat cigaretter fra Spar Købmand i Hirtshals

Charlotte Bøje
Arkivfoto: Preben Andreasen
Hirtshals 17. april 2018 10:22 - Opdateret 17. april 2018 12:15

HIRTSHALS: Natten til tirsdag er det blevet stjålet seks kasser med cigaretter hos Spar Købmanden på Margrethevej i Hirtshals.

Alarmen blev aktiveret klokken 3.50 om natten, da et vindue til butikken blev opbrudt. Tyvene har derefter skaffet sig adgang til et varelager med tobak, hvor de seks kasser cigaretter stod, oplyser politikommissær Lars Jensen fra Lokalpoliti i Hjørring.

- En bil er blevet set køre fra stedet, men det er endnu uvist hvilken bil, der er blevet set. Det skal vi først til at have undersøgt, fortæller Lars Jensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...