Stort rykind på Stena Danica
Festdag for børn og forældre ved åbent skib på havnen i Frederikshavn
Opdateret kl. 15:37
FREDERIKSHAVN: Der kom besøgende fra nær og fjern, da Stena Line lørdag fejrede Frederikshavns 200 års købstadsjubilæum og holdt ’Åben Båd’ på færgen Stena Danica ved terminalen i Frederikshavn.
Det var en dag fyldt med gode tilbud og mange oplevelser lidt ud over det sædvanlige.
Båden åbnede kl. 13, men allerede kl. 11.30 var der fyldt op i terminalen, og kl. 12.30 var der kø hele vejen ud af gangbroen. Da færgen åbnede, stormede gæsterne ind til uddeling af gavekort, gode tilbud i Bordershoppen og i Outlet One, smagsprøver og live-musik i The Reef Bar og mange andre oplevelser om bord.
Ikke mindst for børnene bød dagen på sjove oplevelser.