Stort underskud på fjerkræslagteri
Knap 65 millioner i underskud hos Rose Poultry i Skovsgaard
Opdateret kl. 18:56
SKOVSGAARD: Det kniber gevaldigt for fjerkræslagteriet Rose Poultry med at tjene penge, viser årsregnskabet for 2011. Årets resultat efter skat blev et minus på 64,9 millioner kroner. Et markant fald i forhold til året før, der endte med et overskud på 13,3 mio. kr. - Resultatet er utilfredsstilende og væsentligt under forventningerne, konstaterer ledelsen for Rose Poultry, der driver fjerkræslagteriet i Skovsgaard. Stigende priser på råvarer, et svagt marked i Europa for kyllingelår og udelukkelse af europæiske slagterier på nogle asiatiske markeder er de tre væsentligste årsager til underskuddet.