Fodbold

Stortalenter banker på

Louay Chankos afgang giver plads til den unge U17-landsholdsspiller Jacob Blåbjerg på AaB's træningslejr i Portugal. Her har U18-landsholdsspilleren Jacob Barrett Laursen også fået en billet

Jacob Barrett Laursens skifte til Juventus forløber ikke helt problemfrit. Parterne kan ikke blive enige om prisen Foto: AaB
Jacob Barrett Laursens skifte til Juventus forløber ikke helt problemfrit. Parterne kan ikke blive enige om prisen Foto: AaB

Derfor får cheftræner Kent Nielsen i alt har 24 spillere at hundse rundt med i Portimao fra lørdag eftermiddag og ni dage frem. - Det er godt for de unge at snuse til det professionelle liv på sådan en lejr, og på den måde begynder vi allerede nu at gardere os ind i forhold til deres fremtid i AaB, siger sportsdirektør Lynge Jakobsen. AaB-truppen sætter allerede fredag kurs mod København, hvor de spiller træningskamp mod 1. divisionsholdet FC Vestsjælland. Kenneth Emil i bedring Opgøret spilles på kunstgræs i Slagelse. Og natten til lørdag flyver truppen så ud af København mod og lander i portugisiske Faro tidligt lørdag formiddag. Den sidste testkamp inden turen bliver igen uden midterforsvareren Kenneth Emil Petersen, der i hele opstartsfasen har haft problemer med en akillessene. Han gennemgik dog en test onsdag, som faldt positivt ud, så han kan deltage i træningslejren og komme i spil til de to planlagte kampe på portugisisk græs. AaB møder på turen svenske GAIS den 18. februar. Og så arbejder man i AaB-lejren også på at få en træningskamp i stand tirsdag 14. februar mod et chilensk mandskab.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden