Strammer skruen mod hashklub
Politiet udsteder forbud mod at være i lejlighed i Nørresundby
Opdateret kl. 16:46
NØRRESUNDBY: Nordjyllands Politi udsteder nu forbud mod at opholde sig i lejlighed nummer 1 i ejendommen Prinsessegade 18A i Nørresundby.
Klubværelset er nemlig hjemsted for en hashklub, oplyser vicepolitikommissær Michael Hæstrup, der er leder af Specialpatruljen ved Nordjyllands Politi.
Derfor kan politiet med afsæt i hashklubloven udstede forbud mod op besøge adressen.
Klub siden 2012
Efterforskningen viser, at hashklubben har eksisteret siden medio 2012, og den samme kreds af kriminelle har færdes på adressen.
- Vi har indtil forbuddet tirsdag haft cirka 40 sager på adressen, der mest har handlet om besiddelse og salg af hash. Samtidig har vi fået flere klager fra borgere over hashklubben, siger Michael Hæstrup.
Politiet fulgte tirsdag aften op på forbuddet og traf seks besøgende, som hver fik en bøde på 2.500 kroner for at være i lejligheden.
Første forbud siden 2004
Såfremt sanktionen får hashklubben til at flytte til et andet sted, så flytter forbuddet mod at opholde sig på adressen med, og det det gælder i mindst tre måneder.
Det er første gang side 2004, at Nordjyllands Politi har udstedt et forbud mod en hashklub.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.