EMNER

Strandede tog måske ud af Vendsyssel via Sverige

Den gamle jernbanefærge-forbindelse Frederikshavn-Göteborg kan komme til ære og værdighed. Opdatert kl. 17.15

10 af DSBs tog er strandet i Vendsyssel som følge af påsejlingen af jernbanebroen Nørresundby-Aalborg. Foto: Lars Pauli
10 af DSBs tog er strandet i Vendsyssel som følge af påsejlingen af jernbanebroen Nørresundby-Aalborg. Foto: Lars Pauli

10 af DSBs tog er strandet i Vendsyssel som følge af påsejlingen af jernbanebroen Nørresundby-Aalborg. Det drejer sig om fire IC3-tog og seks af de gamle MR-tog. - Det betyder, at vi er i stand til at afvikle togtrafikken i Vendsyssel normalt, men det er lidt flere tog, end vi har brug for til det, oplyser trafikinformationschef Tony Bispeskov, DSB. DSB overvejer derfor at få hentet nogle af togene tilbage på banenettet syd for Limfjorden. På blokvogn - Det kan ske enten gennem Sverige via Frederikshavn-Göteborg eller på blokvogn ad motorvejen. - Det lyder som en interessant opgave for os, og får vi en konkret henvendelse fra DSB vil vi straks kaste os over lommeregneren, siger fragtchef Claus Riis, Stena Line, Frederikshavn. Stena Line har fortsat en færge med skinner, "Stena Scanrail", og der er spor hele vejen fra stationen til færgelejet i Frederikshavn og på havnen i Göteborg. Rederiet har dog valgt ikke at opretholde certificeringen af godsfærgen og broklapperne til at overføre jernbanevogne, fordi der ikke har været et behov. Den vil dog kunne fornyes. Skinner støves af Også det øvrige skinnenet på havnene og procedurerne skal støves af. Det er længe mellem, der er jernbanetrafik mellem Göteborg og Frederikshavn. Siden åbningen af Øresundsbroen 1. juli 2000 er svensk godstrafik på skinner til Danmark og kontinentet kørt dén vej, så Stena har kun overført en enkelt godsvogn eller et veterantog i ny og næ.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden